Effektiv dækopbevaring i mezzanin

  • Dexion-Referenties-Autodijksman-1
  • Dexion-Referenties-Autodijksman-2
  • Dexion-Referenties-Autodijksman-3

Effektiv dækopbevaring i mezzanin

Constructor designede en effektiv løsning til Auto Dijksman: en mezzanin-løsning hvor 1. salen anvendes til opbevaring af dæk (både bulk og i dækreol HI280) og underetagen anvendes til skiftende formål.

Dijksman

Dijksman blev grundlagt i 1930. I slutningen af 1974 besluttede virksomheden at blive Mitsubishi forhandler. I løbet af kort tid blev dette mærke godt etableret på det hollandske marked, og i 2003 blev forretningen udvidet med forhandlingen af Mazda. I dag forhandler Dijksman også Hyundai, og hermed dækker de tre brands nu forskellige segmenter.

Ekstern opbevaring

Behovet for vinterdæk vokser år for år i takt med de kolde vintre og strengere lovgivning i de omkringliggende lande. Auto Dijksman lejer en hal til ekstern opbevaring af alle vinter- og sommerdæk, men ønsker at effektivisere denne opbevaring og "bringe dækkene hjem".

Komplet løsning med mezzanin

Allerede under det første møde med Dijksman kunne Constructor præsentere en god løsning: en fritstående mezzanin, hvor dækkene opbevares på 1.salen og den ledige plads i stueetagen kan anvendes til mange, forskellige formål. Med denne løsning opnåede Dijksman flere fordele:

  • spar tid: hurtigere håndtering af dækkene, da disse nu opbevares i huset.
  • spar penge: lejemålet af hallen blev opsagt.
  • frigør plads: den ledige plads under mezzaninen kan anvendes til f.eks. udstilling af biler, eller kundearrangement.

HI280 dækreol

Efter mezzaninen blev installeret, valgte Dijksman at opbevare nogle af dækkene i HI280 dækreoler. Dette hjælper virksomheden til at få et bedre overblik over dækkene samt udnytte den tilgængelige plads effektivt.