Alsidige butiksindretningssystemer
Optim er et alsidigt system til butiksindretning, der egner sig til mange formål. Den stabile konstruktion er velegnet til at præsentere store mængder artikler. Optim butiksindretning er et fleksibelt system med meget tilbehør - passer til alt fra den lille butik på hjørnet til de største byggemarkeder.
Optim butiksindretning består af rammer, horisontale universalbjælker og -hylder. Dertil kommer et stort udvalg af tilbehør, der forenkler eksponeringen af selv de mest uhåndterbare produkter. I byggemarkeder og engros-butikker kan størrelsen på artiklerne være alt fra den mindste møtrik til store maskiner. Optim butikssystem er meget fleksibelt og klarer alle typer jernvareprodukter, der også kan beskyttes med netdøre.
Produkterne kan hænges op, lægges på hylder eller i kurve, stables, stilles op, lagres på paller, hænges på skinner, eksponeres for sig eller gruppevis. Uanset om det drejer sig om store eller små artikler, kan hylderne tilpasses efter de mål og krav, der findes.
Andre systemer til butiksindretning: Hi280 og Compactus mobilreol.