MOVO kan fordoble din lagerkapacitet eller frigøre plads der kan anvendes til andre formål.
Når vi dimensionerer et MOVO-anlæg arbejder vi tæt sammen med kunden. Vi tager udgangspunkt i kundens ønsker og behov, og kombinerer disse med vort grundkoncept der til stadighed udvikles og forbedres med det nyeste inden for komponent, styresystemer og sikkerhedsregler. Resultatet bliver en skræddersyet løsning der leveres fra vore egne fabrikker.
MOVO kan være det lønsomme alternativ til en dyr og kompliceret tilbygning, da løsningen kan fordoble din lagerkapacitet i eksisterende lokaler. Dette kan vi illustrere gennem en payback-analyse, der tager udgangspunkt i dine behov og ønsker.
Teknisk opbygning og konstruktion
Et MOVO-anlæg er modul-opbygget, hvilket betyder at vi altid kan konstruere den bedste og mest økonomiske løsning. Hjul, vogne og skinner vælges og tilpasses de aktuelle forudsætninger. Ved nybygning monteres styre- og løbeskinner på grovbeton, så de senere kan nivelleres til det rigtige niveau. Derefter støbes toplaget med den ønskede præcision, så der opnås en korrekt håndtering med truck.
Når installationen sker i et eksisterende lokale kan skinnerne enten placeres oven på gulvet med efterfølgende støbning, eller alternativt fræses spor, hvorefter skinnerne nedstøbes i disse efter nivellering. Det er vigtigt at man har klarlagt gulvets bæreevne, inden der foretages nedstøbning.
Sikkerheden er Alfa og Omega
MOVO er konstrueret med meget strenge sikkerhedskrav for såvel personer som gods. Med moderne sensorteknik registreres en eventuel fare og mobilvognen stopper. I MOVO-vognens front mod gangen er monteret en lysbom, bestående af 4 fotocellestråler. Lysbommen registrerer om en person eller truck befinder sig i gangen, og stopper hvis dette er tilfældet. Først når passagen er tom, kan MOVO-vognen køre igen. Sikkerhed gennemsyrer konstruktionen der opfylder alle nationale sikkerhedskrav samt EU’s maskindirektiv.
________________________________________________________________________________________________________
Øvrige relevante produkter: HI280 mobil · Afskærmning · Markering / Lokationer · Sikkerhed
________________________________________________________________________________________________________