Distribution af varer til slutbrugeren er under kontinuerlig udvikling. Fra gamle dages personlige betjening til det nyeste inden for selvbetjening med pluk direkte fra overskueligt masse-display på EUR-paller.
Fordelene for leverandøren er en bedre eksponering af varerne samt muligheden for at holde omkostningerne til lagring og håndtering så lave som muligt. Dette er nogle af de parametre, der påvirker priserne og som i sidste ende kan afgøre slaget om forbrugeren. Den eller de virksomheder, der har de laveste håndteringsomkostninger og den hurtigste lageromsætning får en konkurrencefordel.
Constructor har tilpasset en række produkter i standardsortimentet ved hjælp af specialtilbehør til effektiv butik- og engrosindretning. OPTIM er navnet på vort komplette koncept til butikindretning. OPTIM tager udgangspunkt i HI280 småvarereol med supplement af kroge og kurve, mobil kompaktopbevaring, volumenreol samt reoler til butikspaller.
Plads er en ofte forekommende mangelvare i dyre, centralt beliggende lokaler. Alene af den grund må hver kvadratmeter udnyttes optimalt. En meget anvendt fremgangsmåde er at kombinere udstillingslokale med lager, f.eks. i sports-, legetøjs- eller skobutikker.
Et kompaktlager løser denne problemstilling på den mest suveræne måde. På fronten af de mobile vogne udstilles skomodellerne, og inden i selve reolen opbevares skoene i de forskellige modeller og størrelser.
________________________________________________________________________________________________________
Øvrige relevante produkter: HI280 småvarereol · Universalreol LS2 · Compactus mobilreol · Compactus® side2side
________________________________________________________________________________________________________