Skip to main content

Constructors støtte til bæredygtig pelshandel fortsætter

Constructors samarbejde med Kopenhagen Fur går tilbage til 2007, og gennem tiden har vi hjulpet med flere aspekter af virksomhedens opbevaring og håndtering af råmaterialer samt halvt og helt forarbejdede varer.

P90 RackingKopenhagen Furs handel med minkskind er en vigtig del af virksomheden og fortsætter med at vokse målt i mængden af produkter, der eksporteres til Europa og Asien. Denne succes betyder samtidig, at Kopenhagen Fur havde brug for at optimere den eksisterende lagerløsning med det formål at finde ekstra lagerplads.

En af vejene til at øge lagerkapaciteten var introduktionen af vakuumpakning af pelsskind. Denne metode gør det muligt at opbevare flere skind i hver kasse, og reducerer ligeledes skindets modtagelighed over for miljøfaktorer såsom temperatur og fugtighed, og dermed beskyttes produktet.

Det kontinuerlige samarbejde med Constructor omkring optimering af lagerhåndteringen har gjort Kopenhagen Fur i stand til at holde trit med de voksende mængder af forarbejdede produkter og lagervolumen. Undervejs i samarbejdet har det været på tale at introducere automatiserede systemer, men da disse i realiteten var langsommere end den manuelle løsning, har Constructor arbejdet tæt sammen med de ansatte, der plukker og lagrer kasserne, om at skabe et sikrere og mere effektivt miljø.

Nu, med specialdesignede profiler der har integreret ruller, er håndteringen af kasserne blevet hurtigere, sikrere og mere ergonomisk for Kopenhagen Furs lagermedarbejdere.

Læs mere