Skip to main content

Overvejer du at automatisere dit plukkelager?

Besøg Constructor’s stand på HI17 og få en smagsprøve på mulighederne.

Studier viser at mere end 2/3 af en plukkers tid bruges på enten at hente eller transportere lagergods. Det betyder at plukkeaktiviteter udgør op til 55% af alle omkostninger på lageret. En lagerautomat kan nedbringe plukkeomkostninger og samtidig minimere antal plukkefejl.

HI17 Expo

Constructor Danmark, førende leverandør af lager- og logistikløsninger, vil have live demonstrationer af Tornado Lagerautomat på stand H6120, når HI17 finder sted i Herning Messecenter fra 3. til 5. oktober 2017.

"Lagerautomaten Tornado er automatisering, når det er bedst. Den fungerer efter princippet gods-til-plukker, hvilket har forbedret plukkehastigheder med op til 65%. Når du dertil kan spare op til 70% gulvareal, er der store konkurrencefordele at hente” siger Adm. direktør Michael Sahl som fortsætter: “Besøgende på messen vil få mulighed for med egne øjne at se hvor effektiv Tornado’en er, og de kan få en snak med vores specialister med udgangspunkt i deres egne behov."

På standen vil Constructor udover mobile pallereoler og flagskibet HI280 stålreol, indrette et særligt område med fokus på lagersikkerhed.

INSTA-chef Steen Hoffmann uddyber: "Vi vil vise standard pallereoler udstyret med forskelligt sikkerhedstilbehør. Og så der være mulighed for at få en introduktion til det lovpligtige reoleftersyn, samt få gode råd om vejen til et sikkert lagermiljø."

Andre nyheder
Seneste nyheder