Constructor Danmark A/S, til dagligt Constructor, agerer på markedet med 2 adskilte divisioner. Industri/lagerindretning og Arkiv/opbevaring. Vort produktudvalg er hovedsageligt udviklet og produceret på vore egne fabrikker.
Inden for Constructors sortiment af lagerindretning finder du alt fra enkle småvarereoler (HI280) og værktøjsskabe (Lock) til avancerede lagerautomater og paternoster. Her finder du også pallereol P90 Silverline til konventionelt lager, højlager, dybdestabling, gennemløb eller udtræksenheder. Eller grenreol samt rollrack til langgodsopbevaring. Vi har mezzaniner og industrivægsystem samt en række varianter inden for specialopbevaring, hvor produkter som dækreoler, indstiksreoler til træpakkeopbevaring og mobile pallereoler findes. Vore produkter er af høj kvalitet og småvarel- og pallereolkoncepterne følger de nye europæiske FEM-normer.
Under forretningsområdet Arkiv/Opbevaring markedsfører vi det verdenskendte brand Compactus® som er kompaktreolernes leder. Compactus® kompaktarkiv findes i mange varianter - til kontor- og arkivindretning, til bibliotek og butik eller til opbevaring på sygehus i form af journalarkiv eller sterildepot. Du finder også Media stålreol til bibliotek eller mediatek, brandskabe og kontorpaternoster. Produkter til museumsopbevaring og selv traditionelle kontorreoler, væghængte reoler eller fritstående reolsystemer indgår i sortimentet.