Skip to main content

Constructor hjælper Din Bil med hurtigere servicering af Audi-kunder

 

Kunde: Din Bil/Audi
By: Gøteborg/Sverige
Produkt leveret: TORNADO Lagerautomat

Baggrund

Din Bil er Audi's største salgs- og servicekontor i Norden, beliggende i Gøteborg. Centret er altid fuld af aktivitet, med 15 travle mekanikere, der skal udføre deres daglige arbejde effektivt, med et minimum af forsinkelse.

Tornado Lagerautomat - Din BilMekanikerne har mere end 1300 stykker værktøj, der er i konstant brug. Tidligere blev der brugt en del tid på at finde det rigtige værktøj til netop den rigtige opgave. Det afspejlede ikke Audi’s værdier, der lægger vægt på effektivitet og orden i arbejdsmiljøet.

Som et autoriseret servicecenter ønskede Din Bil en løsning, der kunne spare plads og effektivisere arbejdsprocesser, og samtidig sikre at alle aspekter i driften lever op til Audi standarder.

 

Constructor's løsning

Constructor havde nøjagtigt hvad Din Bil var på udkik efter: TORNADO, et automatisk lagersystem, der kan øge produktiviteten med op til 65% og spare op til 75% plads. Samtidig kan lagerautomaten skræddersys til individuelle krav. 

Da Din Bil arbejder med 1300 stykker værktøj, startede Constructors team med at veje og måle alt værktøj på værkstedet. Denne proces var vigtig for at kunne konfigurere TORNADO'en, så den passede til deres behov for opbevaring. Ved at kende antal, størrelse og vægt på hver lagerført artikel, blev resultatet en lagerautomat, der er 6,5m høj, 4 m bred med 48 skuffer, hver med en kapacitet på 300kg. Automaten blev derefter malet i Audi’s corporate farver.

Når en mekaniker i dag har brug for et værktøj, går de hen til lagerautomaten, bestiller værktøjet og kvitterer for modtagelsen. Når arbejdet er udført, returnerer mekanikeren straks værktøjet til systemet. Hvis andre mekanikere skal bruge det samme værktøj, kan de med det samme se, hvem der bruger det.

En anden fordel ved den nye løsning er at området er ryddet, da der ikke er noget værktøj på gulvet, væggene eller andre steder end i hånden på en mekaniker.

Resultatet

“Lagerautomaten har gjort det muligt for os at etablere en ekstra serviceplads på værkstedet. Da den totale kapacitet er øget, og servicetiderne er blevet kortere, er vi stand til at servicere 4–5 biler ekstra pr. dag.” - Mats Lindblad, Værkstedschef.

Din Bil’s oprindelige baggrund for at købe en lagerautomat var ønsket om at spare gulvplads. Det faktum at de har været i stand til at øge kapaciteten, er en ekstra bonus for virksomheden og dens kunder.

Om Din Bil

Din Bil Sverige AB er en filial af Volkswagen, der sælger og servicerer Volkswagen, Audi, Porsche, Seat, og Skoda biler. Salgs- og servicekontor for Audi-brandet er placeret i en separat bygning for at afspejle brandets strategi.